Efteråret er lige på kanten til at tippe over i den forbandede årstid, og Bemerk er disse dage indhyldet i byggestøv, men det afholder os ikke fra at arbejde som om vores liv afhang af det.
Vi har netop overstået spændende projekter for bl.a. Copenhagen Records og har også travlt med vores fortsatte samarbejde med Copenhagen Jazz Festival.
Robert er just hjemvendt fra New York og en spændende grafisk collaboration med Brooklyns Cannonball Press og om få uger fortsætter han til Nicaragua hvor han skal skyde en serie stemningsfilm. Generelt har vi begravet os dybere og dybere i videomediet, og har premiere på nye musikvideoer med både Kashmir og Kitty Wu de kommende uger. Imellem alle disse projekter har Nicolai endda haft tid til at producere en lille klon af sig selv.
Vi vil ikke påstå at vi glæder os til vinterens komme, men vi ser frem til de samarbejder der venter. Kig forbi Kødbyen - der er kaffe på kanden.