2009 vil blive noteret som et særligt år i Bemerks journaler. Det var et tidsrum hvor vores kreative profil virkelig fik lov at brede sig på bedst tænkelige måde. Opgaverne var mange og stærkt udfordrende.
Vi fortsatte samarbejdet med betroede kunder og fandt samtidig nye legekammerater på tværs af spektret. Vi arbejdede med uddannelser på universitets- og højskole niveau, Dansk møbeldesign, kommunikationsrådgivning, og producerede med stolthed en kampagne for vores lokale Vesterbro. Vi lavede visuelt arbejde for medie- og kunstverdenen, indledte et samarbejde med landets fremmeste filmdokumentarister, og stod bag det grafiske design på flere vigtige musikudgivelser. Vi lavede kunst på kopper, lyd på vinyl og endelig var 2009 året hvor Bemerks billeder blev levende i form af flere egenproducerede videoprojekter - en genre vi fordyber os yderligere i dette år.

Herfra en stor tak til vores gode, krævende og kreative kunder, til vores samarbejdspartnere, og til vores familie af freelancere.

Tilbage til arbejdet.

Kh.

Nicolai og Robert